Sommernovelle – lyt med her
Posted on juli 12, 2022 by Heidi Leonhard
Forårsnovelle – lyt med her
Posted on april 20, 2022 by Heidi Leonhard
Vinternovelle – lyt med her
Posted on februar 6, 2022 by Heidi Leonhard
Mangler du en unik gave til en særlig lejlighed?
Posted on februar 5, 2022 by Heidi Leonhard
Fantasi
Posted on august 29, 2021 by Heidi Leonhard
Vi slæber sten
til mennesketomme byer
lægger skinner til tog
der aldrig triller ind
over os er kuplen
den som alle ser
et stykke over jorden
svæver vi
i vægtløs rigdom
Noter
Posted on by Heidi Leonhard
Vi taler med glemte tunger
bølgende på hærdede tæsk
forvitrede gaders horeunger
hvis ekko stryger forbi
Det stærkeste brøl mod vinden
er som hvisken bag en lukket dør
en mund så tæt på kinden
Lyst går hud forbi
Vi spirer grønt i nakkens hår
der sitrer over evne
i løbske tankers toldfri vår
før sukket er forbi
Overflod
Posted on by Heidi Leonhard
I dine underjordiske gange
emmer det endnu
her visner intet ud og dør
ved strålers skarpe blad
Der er endnu så stedsegrønt
så blødt at falde hårdt
i dybet går vi aldrig ud
og ingen skilles ad
Et sted derover findes vi
i krøllet græs med knækket brod
en knyttet næves lånte stål
i livets fyldte fad
Krøllede blade
Posted on by Heidi Leonhard
Som jeg forlader byen
passerer jeg sølvgrå mænd
De har vandret på fortovene
siden de var mine venners fædre
Jeg ser dem for første gang rigtigt nu
hvor jeg ikke længere kan kalde dem det
I kendte holdninger, foroverbøjede, fejende
de gør arbejdet men intet væsen af sig
Grove hænder og nedsunkne ansigtstræk
blikket fikseret hvor resten er på vej hen
De skubber støv og krøllede blade foran sig
slæber haler af det samme, der vokser som de går
Jeg selv har indhentet deres svundne tid
blevet nogens forælder ingen rigtigt ser
Placeret i barndommens stilleben
blandt de vandrende mod næste træk
Som jeg forlader byen med min fremtids erindring
er evigheden blevet kortere og liv visket væk
Forår
Posted on by Heidi Leonhard
For tiden og måske for altid
vil jeg undres
Over den kærlighed jeg aldrig forstod
Jeg længes
ud i luften
lægger tanker til tørre
på stablet ingenting
Alligevel dufter det helt rigtigt
når min naivitet fordamper under din sol
Jeg høster hærdede frø, som ligger tilbage
Ét for ét samler jeg dem op
og venter på det evige forår
Europa
Posted on by Heidi Leonhard
De drømmer
om at finde et hav deroppe
Jeg kan undres
at de ikke ved
Det flyder der
under isen
Trukket ud af mine øjne
som altid ser op
Indkapslet og beskyttet
fra at tørre ud
som jeg står hernede
og kæmper mod det
Jeg slipper liv afsted
som aldrig bliver fundet
af nogen der ved
at jeg var til