Romanens titel: “Som sendt af guderne”

Forfattere: Torben Johansen og Krøjgaard & Jensby

Forlag: Forfatterskabet

Udgivelse: 28. juni 2024

Da jeg i starten af juni satte mig ved mikrofonen for at indlæse “Som sendt af guderne”, havde jeg ingen anelse om, hvem Hatshepsut var. Og jeg må sige, at jeg er glad for, det ikke længere forholder sig sådan!!. Historien om hende og romanens anden kvindelige hovedperson, Kimberly Grant fortjener at blive fremhævet og få et særligt godt ord med på sin videre vej, for den er både virkelig velskrevet, medrivende, inspirerende og yderst relevant!!

I bogen møder vi i en nær fremtid Kimberly Grant (Demokraternes kvindelige præsidentkandidat i USA), som i sin valgkamp lader sig inspirere af en af de mest succesrige faraoer i oldtidens Egypten; Hatshepsut. Begge står de (med 3500 år mellem sig) med benene i lignende lejre, hvor de må kæmpe med samfundets normer, fordomme og en stærk maskulin modstand. 

I oldtidens Egypten kommer Hatshepsut til verden i en tid, hvor der meget åbenlyst ikke tilskrives kvinder nogen særlig status eller mulighed for at opnå indflydelse. 

I Kimberly Grants tid og rejse mod Det hvide hus mærker hun ofte samme forbehold og manglende opbakning i sine bestræbelser på at nå til tops, men det er her 3500 år senere blevet sværere at sætte fingeren på, hvorfra modstanden reelt udgår, og hvem hun dermed kan stole helt på!

Sensationspressen er altid sulten, og hendes modstandere står ofte og gerne parat til at fodre den med saftige overskrifter, der kan forhindre hende i at vinde flere vælgere og en øget sympati for sine mærkesager og person! Ganske som vi kender det fra vores nutidige verden og valgkampagner.

Bogen beskæftiger sig med emner, som i den grad er højaktuelle og værd at fastholde debatten omkring, hvad enten den foregår i politiske eller private arenaer, globalt eller nationalt.

For som det er tilfældet i både Hatshepsut’s og  Kimberly’s verden i bogen, er der også i vores virkelige verden mere end nogensinde brug for nytænkning, næstekærlig omtanke og øget fokus på klima, fredelig sameksistens og rummelighed, hvis vi skal lykkes med at overvinde de udfordringer, vi står i og overfor i nær fremtid.

“Som sendt af guderne” byder på fremragende indblik i datidens Egypten, og spinder stærke tråde og paralleller derfra og til vores tid.

Som læser følger vi skiftevis de to hovedpersoner Hatshepsut og Kimberly, og bogens forfattere hjælper læseren til på fineste vis at sætte de 3500 års udvikling (og på nogle områder mangel på samme) i relief! 

Kimberly lader sig inspirere af Hatshepsut i såvel sine private som politiske anliggender og dueller, og de to kvinders individuelle tacklinger af den modstand, de møder undervejs rummer både tilgange, tænkning og taler, som man kunne ønske, at verdens ledere idag, lod sig inspirere af!!

2024 varmer op til endnu et præsidentvalg, og der er meget på spil! Jeg kan kun på det varmeste anbefale at dykke ned i bogens univers som optakt dertil og blive mindet om de værdier, der til hver en tid er vigtigst at lade sig inspirere af, når vi står overfor et valg, hvad enten det er som leder eller følger. 

Du kan læse mere om og købe bogen via forlaget her:

https://www.forfatterskabet.dk/produkt/som-sendt-af-guderne/

Og hvis du foretrækker at læse med ørerne kan du streame bogen her:

https://mofibo.com/dk/books/som-sendt-af-guderne-8832848?appRedirect=true

https://www.bookbeat.com/dk/book/som-sendt-af-guderne-1353454

https://nextory.com/dk/book/som-sendt-af-guderne-4188919

Heidi Leonhard, begejstret lydbogsindlæser og spritny Hatshepsut fan 😍

Digte, indlæsning og billeder ©Heidi Leonhard – Tekst, Lyd & Illustration.

Tak til Lars for kæmpe inspiration og færdig produktion!

Tidsrammer & lommer – det er omdrejningspunktet for det, der optager mig lige nu, både som forfatter og billedkunstner. Og nu, hvor en temmelig lunefuld sommer er over os, er jeg kravlet ned i en tidslomme fra 2015, hvor min mand og jeg befandt os under væsentligt varmere himmelstrøg. Vi besøgte Kreta og glædede os til også at se nærmere på denne græske ø og de stejle landskaber. Vi har kørt og vandret meget rundt på vores ferier generelt, og det skulle vi selvfølgelig også denne gang, startende med en tur ud i yderområderne på fire hjul. Så vi lejede en bil i tre dage, men vi endte med at aflevere den igen allerede efter dag 1. Hvis du gerne vil finde ud af, hvad det handlede om, så lyt med herunder til sommerens novelle – Bjergbestiger – som er spundet over den oplevelse. Rigtig god sommer og god fornøjelse:)

Ps. Jeg kan også indtale din bog – det kan du læse mere om her.

Det er blevet forår (endelig) ovenpå en alt for lang vinter. Sådan føles det i hvert fald, selvom vinteren nok ikke har været længere, end den plejer. I haven her på matriklen, står der fire træer. Et kæmpe Kirsebærtræ, et næsten ligeså stort Valnøddetræ, et ret stort Hjertetræ og så et bette Æbletræ, som kun har været en del af haven i et par år. Og det er når frugttræerne blomstrer, at det for alvor bliver forår i mig. Især det store Kirsebærtræ har været skyld i mange digte og historier fra min hånd. 

Det er fuldstændig magisk, når et 16-18 meter højt træ pludselig trækker i sit blomsterkostume, nærmest fra den ene dag til den anden, og hiver voldsomt i blikket på enhver, der går forbi udenfor eller har udsyn til det fra sit vindue, imens det står på. Og man skal skynde sig at nyde det, for det kan slutte ligeså brat, som det begyndte. Nogle gange er det som sne i det tidlige juni, hvis det lige blæser op på det rigtige tidspunkt, når blomstringen er ved at aftage, og bladene har let ved at slippe. Kan du se det for dig? Det er så smukt og i den grad værd at vente 50 uger på hvert år at få lov at opleve igen. Eller også er det bare mig, der har noget med det træ og naturen i det hele taget! En og anden har flere gange bemærket, at jeg da snart må blive træt af at tage billeder af de samme sommerfugle, hullede blade på våd asfalt, valnødder i græs eller sollysets smukke mønstre på terrassefliserne, når det filtreres gennem de store træers krone ved aftentid. Men der tager de fejl (synes jeg), for netop dette øjeblik kommer aldrig igen og hver årstid er unik, ikke bare i forhold til de andre, men også i forhold til tidligere udgaver af sig selv, selvom det kan ligne, at vi har set og oplevet det hele så ofte før. Og det er måske også det, der er temaet for forårets sæson-novelle, som nu ligger klar til at springe ud i dine ører herunder, når du trykker på play. 

Forårets novelle tager os med ud i en park under et af disse kæmpestore træer, hvor det er let at hensynke i egne tanker og følge med trådene tilbage i sit eget liv, imens man sidder og betragter andres udefra på sikker afstand. I hvert fald er det sådan, Pinseweekenden starter for Alma, men så får hun alligevel ikke lov at blive på hængende på indersiden med fokus primært rettet mod sine egne små, og temmelig ømme, tæer. 

God fornøjelse:)

Ps. Jeg kan også indtale din bog – det kan du læse mere om her. 

Forleden, da stormen Malik rasede henover landet, sad jeg indenfor og fulgte nervøst med i carportens kamp for at forblive oprejst i vinden. Det var sikkert ikke så svært, som jeg hurtigt kunne bilde mig ind, hvergang træværk og stolper knagende tog imod alle de tæsk, som kom forbi. Den står der endnu, og det er vi (og vores biler ikke mindst) glade for.

Oplevelsen fik mig til at tænke tilbage på de mange forskellige storme af både ydre og indre karakter, som har præget mit liv, og det kom der en lille novelle ud af, som også bliver startskuddet på en ny trend, som jeg håber, du vil tage godt imod. Jeg har nemlig sat mig for at skrive og indtale en ny sæsonnovelle hvert kvartal, som du kan finde og lytte til ganske gratis her på siden.

Denne første, vinterens sæsonnovelle, tager os med på landet, hvor enkemanden Viggo går rundt i sin egen daglige trummerum uden helt at vide, hvor han er på vej hen i mere end en forstand. Men så krydser han bane med en, der får ham til at stoppe op og overveje sine næste skridt nærmere.

God fornøjelse:)

Ps. Jeg indtaler også lydbøger for andre, det kan du læse mere om her,