I dine underjordiske gange
emmer det endnu
her visner intet ud og dør
ved strålers skarpe blad

Der er endnu så stedsegrønt
så blødt at falde hårdt
i dybet går vi aldrig ud
og ingen skilles ad

Et sted derover findes vi
i krøllet græs med knækket brod
en knyttet næves lånte stål
i livets fyldte fad