Dine timer dæmrer
langs grenes skudte knop
ser sit komme
i erfaringens vise krop
Udenfor i jorden
sættes fra med hastig fod
derinde ved roden
forstyrres roligt blod
Løb langs skud der smælder
for at synge liv i blind
der intet så for siden
at længes helt derind
Dine timer dæmrer
de skudte knoppers sagn
der hvisker krop at vågne
at finde jegets favn