Pages Menu
Rss
Categories Menu

Posted by on aug 29, 2017 in Short stories, TBM | 0 comments

Iblandt folk og fæ

Den urobærende

meget lægges du til last

meget fører du bort

Som en Nældens takvinge

fik du dit navn

på førstehåndsindtrykket

Dog intet tak derfor

at du åbenlyst svøber dig i kåben

Den der dækker over vi andre

som har brug for

og fik dig

at pege på

Du genskænker friheden

når vi atter drager et lettelsens suk

Udånder smitten

der klæber så heldigt til dig

så vi kan fastholdes i troen

at bekymring er for de små

et onde i vindmøllernes land

det er bedst at lade gå

Post a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *